Dobbelsocialisering

Begrebet dobbeltsocialisering kan ses i Lars Denciks sommerfuglemodel. 

I denne model har man barnet i midten og på den ene side forældrene, og på den anden side børnene og personalet i daginstitutionerne. Her er barnet "fanget" mellem to arenaer, hjemmet og institutionen. I de forskellige arenaer er der forskellige forventninger til barnet, så barnet er nødsaget til at indordne sig. I hjemmet er barnet unikt og der er forventninger fra søskende og forældre. I daginstitutionerne er barnet en ud af mange, og der er større forventninger til at barnet f.eks.  kan klare sig selv, end der er i hjemmet. 

Dobbeltsocialiserings begrebet er kritik af de sociologiske begreber primærsocialisering og sekundær socialisering. Nu kan man ikke længere tale om at hjemmet er det primære socialiseringssted. I dag er det næsten lige.  

Historisk set opstod dette begreb da kvinderne  kom ud på arbejdsmarkedet og børnene skulle ud i institutionerne. Børnene blev ikke mere passet af mødrene, men blev passet af udefrakommende i institutionerne. Børnene bruger snart mere tid i institutionerne end de gør med forældrene og derfor er dobbeltsocialisering et vigtigt begreb. 

Kilder:

Dencik, L (1999): ”Små børns familieliv – som det formes i samspillet med den udenomsfamiliære børneomsorg”

Dencik, L. og Jørgensen, P. S. (red.) (1999): Børn og familie i det postmoderne samfund. Hans Reitzels Forlag

Mine egne notater fra 23/10-12 om socialisering