Møllehuset, Thisted

Vi har i dag hørt et oplæg fortalt af Conny som er sygeplejerske i Møllehuset. Conny er uddannet på sygeplejer skolen i Thisted. Conny har arbejdet i Møllehuset i 4 år, og var i startet ansat i en pædagogstilling da det var det der var brug for. Efter et halvt års tid blev hun så sygeplejerske i Møllehuset.

Beskrivelse:
Hjemmeside for Møllehuset: http://www.thisted.dk/sitecore/content/Institutioner/institution/moellehuset.aspx
Møllehuset er et bo-tilbud til svært handicappede, både fysisk og psykisk. De har 14 pladser, hvor af de 3 er faste pladser, resten aflastning. Møllehuset opstartede i 1883 og i 2002 fik de et større hus. I møllehuset er der mange forskellige stillinger. Der er sygeplejersker, Social og sundhedsassistenter, pædagoger, ergoterapeuter, pedel, kontorassistenter, rengøringsassistenter, 2 udviklingshæmmede (en der hjælper pedellen og en der kommer og gør legetøj rent).
Der er kun to medarbejdere fra morgenen af der skal hjælpe dem op - dog behøver det ikke være pædagoger, det er bare to medarbejdere.
Hvert barn har deres egen værelse, da det fungere som et hjem. Møllehuset er delt op i to grupper, og hver gruppe er delt op i to hold og hver hold har en stue, et køkken og 2 badeværelser. 

Samarbejdspartnere:
Møllehuset har mange samarbejdspartnere f.eks. PPR (Pædagogisk psykologisk råd), sagsbehandlere, læger, specialtandlæger. Speciallæger kommer til dem i huset for at undersøge dem, i stedet for de skal bruge tid og ressourcer på at tage på sygehuset med dem alle.

Stimuli:
I møllehuset har de et hvidt rum hvor de kan stimulere deres sanser. De har også et musikrum hvor sanserne kan stimuleres ved hjælp af en seng med musik. De har kuglerum, massagerum og en stor sal med hængekøjer og bolde m.m. Fys træning er meget vigtig i det daglige og der bliver brugt meget tid på det

Børnene:
Der er mange diagnoser at finde i Møllehuset f.eks. Down Syndrom, svagt seende og hørende, autisme, m.m.
Deres børnesyn i Møllehuset er at alt liv har værdi. Uanset hvor dårlig og handicappet man er, har man værdi. Man arbejder for at man har glade børn i hverdagen. Der skal være rart og hyggeligt at være. Børnene skal have et godt liv og have værdi i hverdagen. Der er mange stjernestunder i hverdagen, som bliver fotograferet og tilføjet til deres historier.
Hvert enkelt barn er unikt, og har nogle ressourcer som bliver understøttet. I hverdagen får de nærhed, tryghed og der er plads til det enkelte barn. Barnet skal have indflydelse på sit eget liv - man er selv på lige fod med barnet, barnet er ligeværdig.

I dagligdagen laver de alt det en "almindelig" familie laver. De går ture, kommer med i køkkenet, kommer i skoven, tager toget til f.eks. Hurup for at hygge sig. De holder både fastelavn, halloween, almindelig dansk jul og nytår. De holder sommerferie med gang i - for børnenes skyld og de nyder det!

Møllehuset er meget struktureret. I hverdagen er der nogle faste rutiner så børnene kan finde ud af hvad de skal og ikke blive stressede over dette. Man har fundet ud af at struktureret pædagogik giver en rolig hverdag.

Arbejdsmetoder:
De benytter Maslows behovspyramide.

 I bunden har man alt det basale så som mad, varme, væske, sanitet m.m. Hvis dette ikke er i orden kan man ikke arbejde med et menneske. F.eks. hvis man får et barn ind der er underernæret, skal man først rette op på dette før man f.eks. kan begynde at arbejde med adfærdsproblemer.

Det er rigtig vigtigt at man arbejder anerkendende med børnene, da ellers noget ikke kan fungere. Man skal have en positiv relation til barnet, da handicappede børn ikke kan arbejde med mennesker de ikke har en positiv relation til.

De arbejder meget med isbjerget/måltrappen. Eks. Hvis et barn hurtigt bliver stressede og ikke fungere laver man et isbjerg - for at undgår stress skal man aldrig nå toppen af isbjerget. Her går man ind og kigger på hvilke situationer der går barnet stresset og undgå denne. 

Man har en grundig indsigt i barnet med hensyn til diagnoser og historien bag. Man opsamler meget viden om diagnoserne så man kender got til den. Viden både på det personlige og videnskabelige plan. - Barnets historie er meget vigtig.

En gang om året får de foretaget Kuno-Beller-testen. I denne test bliver de testet i:
- kropsbevidsthed
- omverdensbevidsthed
- social-følelsesmæssig udvikling
- leg
- sproglig udvikling
- tankemæssig udvikling
- grovmotorik
- finmotorik

Dokumentation:
En gang om året bliver der afleveret et behandlingsoplæg om hvert barn som har et omfang på ca. 20 sider. Den indeholder blandt andet:
- Hvad er det de gerne vil arbejde med barnet med
- Hvad er der sket siden sidst
- Kardex (Som er oversigt over hvad de har spist, hvor meget de har spist, om de har gang i maven, oplevelser, hvorfor barnet er glad/vred)
- individuelle observationer og analyser - (Hvorfor er drengen pludselig udad reagerende?)

Min reflektion:
Jeg synes et hus som Møllehuset er et meget spændende hus da det har med børn at gøre som vi måske ikke alle forstår. Jeg synes det er dejligt at høre hvordan de får huset og dagligdagen til at fungere så "almindeligt" som muligt. Det lyder super spændende med  stimuli-rum hvor de kan få slappet af og stimuleret sig selv. Man kunne virkelig mærke på Conny hvor livsbekræftende det er at arbejde sådan et sted. Glæder mig  til at finde ud af om det er noget for mig, da det er spændende med nogle udfordringer i hverdagen hvor svaret måske ikke ligger lige for fødderne.

John Dewey

Den kære John Dewey blev født i det herrens år 1859 og gik bort 1952. Han døde i en alder af 93 år. Han var en amerikansk filosof og pædagog. Ydermere underviste han på universitet i Chicago, hvor han var professor i filosofi, psykologi og pædagogik. Han ragede dog uklar med universitetet da han mente at man forsøgte at styre skolen ovenfra. Derfor flyttede han til Columbia Universitetet i New York.

Dewey har haft stor indflydelse på den progressive skolebevægelse i USA, og har også tidligere være inde over pædagogisk rådgivning i Kina og Sovjet.

Han fremsatte en grundig kritik af den traditionelle skole, mens han samtidig forholdt sig tillige kritisk over for de progressive skoler.

Menneskesyn

Deweys menneskesyn er inspireret af Darwins evolutionsteori, samt Hegels filosofi og pragmatismen, som Dewey selv var medskaber af.

Han har et naturalistisk menneskesyn, der vil sige at mennesket handler pr. automatik ud fra biologisk natur.

Valg træffes ud fra det man lever i, og man har svært ved at tænke ud over det. Det er Deweys opfattelse at en væsentlig del af opvæksten er, at mennesket drager erfaringer og derved handler ansvarligt som voksen. Børn og unge bør være mere fremadrettet, og de voksne bør forberede børnene på den verden de kommer til at leve i, og ikke den verden de allerede er i.

Grundlæggende værdier

John er ophavsmand til begrebet ”Learning by doing”, der direkte oversat jo betyder læring gennem handling, som hører hjemme under erfaringspædagogikken.

Målet med opdragelsen/pædagogikken

Dewey påpeger at betydning ved at opstille mål er sundt for mennesket for forfølge de målsætninger man har sat sig for at virkeliggøre dem. Impulser og ønsker er en forudsætning for opstilling af mål.

Forholdet mellem voksen/professionel og barn/bruger

Selv helt små børn har en forståelse for hvad der er rigtigt og hvad der er forkert adfærd i et fællesskab. I den traditionelle skole blander læreren sig ofte og fungerer som autoritet fordi en klasse er en klasse og ikke en social gruppe.

Metode/midler til at opnå målet

Erfaringsprocesser: Hindring – analyse – hypotese – eksperiment.

Dette bruges til at løse en hindring for at skabe ligevægt, dette gentages indtil man er tilfredsstillet.

Samspil mellem ydre og indre vilkår:

Ydre vilkår = barnets miljø og påvirkninger det udsættes for.

Indre vilkår = barnets erfaringer, evner og interesser.

Vækstprincip:

Dette er Deweys overordnet livssyn. Dewey betragter det som naturgivet.

Erfaringer kan ikke ophobes og sættes op ved siden af hinanden. Gør man en erfaring er man ikke helt den samme som før. Ens virkefelt bliver udviklet, fx ved at lære at cykle. Når man først har lært at cykle én gang, skal man ikke lære det igen.

Dobbelsocialisering

Begrebet dobbeltsocialisering kan ses i Lars Denciks sommerfuglemodel. 

I denne model har man barnet i midten og på den ene side forældrene, og på den anden side børnene og personalet i daginstitutionerne. Her er barnet "fanget" mellem to arenaer, hjemmet og institutionen. I de forskellige arenaer er der forskellige forventninger til barnet, så barnet er nødsaget til at indordne sig. I hjemmet er barnet unikt og der er forventninger fra søskende og forældre. I daginstitutionerne er barnet en ud af mange, og der er større forventninger til at barnet f.eks.  kan klare sig selv, end der er i hjemmet. 

Dobbeltsocialiserings begrebet er kritik af de sociologiske begreber primærsocialisering og sekundær socialisering. Nu kan man ikke længere tale om at hjemmet er det primære socialiseringssted. I dag er det næsten lige.  

Historisk set opstod dette begreb da kvinderne  kom ud på arbejdsmarkedet og børnene skulle ud i institutionerne. Børnene blev ikke mere passet af mødrene, men blev passet af udefrakommende i institutionerne. Børnene bruger snart mere tid i institutionerne end de gør med forældrene og derfor er dobbeltsocialisering et vigtigt begreb. 

Kilder:

Dencik, L (1999): ”Små børns familieliv – som det formes i samspillet med den udenomsfamiliære børneomsorg”

Dencik, L. og Jørgensen, P. S. (red.) (1999): Børn og familie i det postmoderne samfund. Hans Reitzels Forlag

Mine egne notater fra 23/10-12 om socialisering

Mediepanik

Når man snakker om medier som f.eks. Ipad er dette en forholdsvis ny opfindelse. Det er et rigtig godt middel at bruge f.eks. i sit pædagogiske arbejde. Dette kan godt give anledning til mediepanik blandt f.eks. ældre pædagoger der aldrig har haft en Ipad mellem hænderne. Denne mediepanik kunne også skyldes at denne ældre pædagog ikke er vokset op blandt en masse medier, ligesom min generation er. Her har man haft masser af medier i sin barndom og har måske lettere ved at bruge de nye medier i sit pædagogiske arbejde. 

Link til nogle gode artikler om nye medier: 

http://www.e-pages.dk/uccny/3/

Den almindelig mening af disse nye medier er den mening man selv har om mediet. F.eks. hvis man har en mening om at det er for tidligt at indfører Ipad i børnehaven hvor børnene kun er 2-6 år. Nogle har den mening at børn skal lege mens de er små og ikke sidde klistret til en skærm hele siden barndom. På den anden side har vi den faglige begrundelse. Her har forskere været ude og forske i netop denne problem stilling og fundet ud af, at det er en god måde for børn at starte med at lære på, samtidig med at der er sjovt. Den faglige begrundelse er så, at en ligevægt mellem leg med f.eks. Ipad og leg i naturen er godt for børnene og de vil hermed have nemmere ved at følge med i skolen senere, men også i den teknologiske verden der truer udenfor.

Kulturen i undervisningen

I dagens undervisning har vi beskæftiget os med kultur. En ting der har fanget mig meget er hvordan kulture opfattes, og at alle kulturbærer ikke har den samme kultur. Vi har snakket meget om hvor tæt man kan finde forskellige kulture. Muslimer og Kristne har ikke den samme kultur. De har forskellige traditioner i deres kultur og men taler meget om "dem" og "os". Men man behøver ikke tale om en hel religion for at snakke om forskellige kulture. Europæer og Amerikanere har ikke samme kultur, svenskere og danskere har ikke samme kultur. Vi snakkede en del om hvordan bare vi på mit hold har mange forskellige kulture. Vi laver mange ens ting, men den ene har måske fået ideen hjemmefra og den anden har selv fundet på den. Det med at vi har forskellige forforståelser og det er det vi bliver dannet.
Vi snakkede også en del om hvordan f.eks. børnene i børnehaven skal håndteres hvis f.eks. de er lidt vilde eller "uden for kategori/kasse". Vi kom frem til at alle børn jo skal behandles ordentligt, men ikke ens. Man kan ikke behandle "den vilde" og "den stille" ens, da de har brug for noget forskelligt. De opfører sig som de har lært hjemmefra at de skal, som kulturen udtrykker man skal.

Individuel redegørelse

Jeg har fået stillet en opgave om at jeg ud fra bogen "Kulturfortællinger - fortalt med mange stemmer" kapitel 7, skal gøre rede for de to indgange til kulturbegrebet.

Det tværkulturelle forståelse:

I alle kulturer har man forskellige roller. Personerne i de forskellige kulturer har forskellige forventninger til os. Her har man hver en historie man er del af. I den tværkulturelle forståelse for kultur sammenlignes elementer på tværs af de forskellige kulturer. Man kan sige den laver sammenlignende analyser af adfærd. Den sammenligner f.eks. familiemønstre, kønsroller m.m. Modellen lægger op til at fokusere på forskelle og ligheder. Modellen er dog kun brugbar så længe der er enighed om hvad der afgrænser kultur som kultur. Den er god til at pege på tendenser i kulturmødet, dog kan der være risiko for at der kan forekomme stereotyp forestillinger, hvis modellen anvendes ureflekteret. Denne model har også fare for at medføre en etnocentrisk kulturforståelse. Her ses kultur som en lineær udvikling, hvor man altid selv er på øverste trin, og alle udenfor ens egen kultur opfattes som mangelfulde kulture. Derudover kan der også være fare for at en kulturrelativistisk model opstår. Her kan man kun forstå sin egen kultur, og de andre kulture skal "passe sig selv"  

-      

      Den transkulturelle forståelse:

I den transkulturelle forståelse af kultur er det ikke kulturen der er i centrum, men samspillet og konteksten mellem menneskene i den enkelte kultur. Her ses kultur som en evig proces og i hver møde med andre mennesker skabes der kultur. Denne model skal ses i et større globalt perspektiv end den tværkulturelle. På den ene side har vi overklassen med masser af resurser og magt og på den anden side har vi underklassen med manglende resurser og magt. Modellen ser kultur gennem kultur. Man ser kultur ude fra, og den der betragter er også kulturbærer.
Den transkulturelle forståelse taler om selvet, som bliver betragtes som noget der forandre sig i enhver situation og er også betinget af refleksivitet. Selvet fortælles derfor må der være fokus på hvilket sprog der bliver brugt i fortællingen.
"(...) transkulturel psykologi handler i dag om at se kulturer som en fælles udviklingsproces hvor forskellige stemmer kan høres og forskellige handlinger vælges ud fra de valgmuligheder der er i konteksten. Kulturpsykologi handler ikke mere og segregation, kategorisering og adskillelse, men om social ansvarlighed i et globalt perspektiv hvor mange stemmer får rum og bliver lyttet til."(Berliner, 2001: 109) (S. 116 n.)
 

      Herunder skal vi gøre rede for ordene "forforståelse" og "redundans"

Forforståelse: Der er både en usynlig og en synlig del af kulturen. Forforståelsen er den usynlig del af kulturen. Det er alle de antagelser man har med sig fra sine egne livserfaringer og kulturen som man kommer fra.

Redundans: Forforståelsen muliggøre redundans ifølge antropolog og biolog Gregory Bateson. Redundans betyder at selvom man i en samtale udelader noget, kan modtageren sagtens gætte det udeladte hvis referencerammen er den sammen. Men også kun hvis referencerammen er den samme.  

Til sidste skal vi svare på hvordan man ifølge teksten kan ændre perspektiv.

Man er selv med til at sætte en fælles ramme for forståelsen. Det er nødvendigt at flytte sig for at ændre perspektiv. Det synlige er som sagt kun en del af kulturen. Øjet ser kun delen, ikke helheden. Ved at bevæge sig i tid og rum, kan man herved få flere nuancer med, og måske komme tættere på helheden.

Litteratur: Hede Jørgensen, H. (2004): Kulturfortællinger- fortalt med mange stemmer. Systime Academic