Vi har i dag hørt et oplæg fortalt af Conny som er sygeplejerske i Møllehuset. Conny er uddannet på sygeplejer skolen i Thisted. Conny har arbejdet i Møllehuset i 4 år, og var i startet ansat i en pædagogstilling da det var det der var brug for. Efter et halvt års tid blev hun så sygeplejerske i Møllehuset.
Beskrivelse:
Hjemmeside for Møllehuset: http://www.thisted.dk/sitecore/content/Institutioner/institution/moellehuset.aspx
Møllehuset er et bo-tilbud til svært handicappede, både fysisk og psykisk. De har 14 pladser, hvor af de 3 er faste pladser, resten aflastning. Møllehuset opstartede i 1883 og i 2002 fik de et større hus. I møllehuset er der mange forskellige stillinger. Der er sygeplejersker, Social og sundhedsassistenter, pædagoger, ergoterapeuter, pedel, kontorassistenter, rengøringsassistenter, 2 udviklingshæmmede (en der hjælper pedellen og en der kommer og gør legetøj rent).
Der er kun to medarbejdere fra morgenen af der skal hjælpe dem op - dog behøver det ikke være pædagoger, det er bare to medarbejdere.
Hvert barn har deres egen værelse, da det fungere som et hjem. Møllehuset er delt op i to grupper, og hver gruppe er delt op i to hold og hver hold har en stue, et køkken og 2 badeværelser.
Samarbejdspartnere:
Møllehuset har mange samarbejdspartnere f.eks. PPR (Pædagogisk psykologisk råd), sagsbehandlere, læger, specialtandlæger. Speciallæger kommer til dem i huset for at undersøge dem, i stedet for de skal bruge tid og ressourcer på at tage på sygehuset med dem alle.
Stimuli:
I møllehuset har de et hvidt rum hvor de kan stimulere deres sanser. De har også et musikrum hvor sanserne kan stimuleres ved hjælp af en seng med musik. De har kuglerum, massagerum og en stor sal med hængekøjer og bolde m.m. Fys træning er meget vigtig i det daglige og der bliver brugt meget tid på det
Børnene:
Der er mange diagnoser at finde i Møllehuset f.eks. Down Syndrom, svagt seende og hørende, autisme, m.m.
Deres børnesyn i Møllehuset er at alt liv har værdi. Uanset hvor dårlig og handicappet man er, har man værdi. Man arbejder for at man har glade børn i hverdagen. Der skal være rart og hyggeligt at være. Børnene skal have et godt liv og have værdi i hverdagen. Der er mange stjernestunder i hverdagen, som bliver fotograferet og tilføjet til deres historier.
Hvert enkelt barn er unikt, og har nogle ressourcer som bliver understøttet. I hverdagen får de nærhed, tryghed og der er plads til det enkelte barn. Barnet skal have indflydelse på sit eget liv - man er selv på lige fod med barnet, barnet er ligeværdig.
I dagligdagen laver de alt det en "almindelig" familie laver. De går ture, kommer med i køkkenet, kommer i skoven, tager toget til f.eks. Hurup for at hygge sig. De holder både fastelavn, halloween, almindelig dansk jul og nytår. De holder sommerferie med gang i - for børnenes skyld og de nyder det!
Møllehuset er meget struktureret. I hverdagen er der nogle faste rutiner så børnene kan finde ud af hvad de skal og ikke blive stressede over dette. Man har fundet ud af at struktureret pædagogik giver en rolig hverdag.
Arbejdsmetoder:
De benytter Maslows behovspyramide.
I bunden har man alt det basale så som mad, varme, væske, sanitet m.m. Hvis dette ikke er i orden kan man ikke arbejde med et menneske. F.eks. hvis man får et barn ind der er underernæret, skal man først rette op på dette før man f.eks. kan begynde at arbejde med adfærdsproblemer.
Det er rigtig vigtigt at man arbejder anerkendende med børnene, da ellers noget ikke kan fungere. Man skal have en positiv relation til barnet, da handicappede børn ikke kan arbejde med mennesker de ikke har en positiv relation til.
De arbejder meget med isbjerget/måltrappen. Eks. Hvis et barn hurtigt bliver stressede og ikke fungere laver man et isbjerg - for at undgår stress skal man aldrig nå toppen af isbjerget. Her går man ind og kigger på hvilke situationer der går barnet stresset og undgå denne.
Man har en grundig indsigt i barnet med hensyn til diagnoser og historien bag. Man opsamler meget viden om diagnoserne så man kender got til den. Viden både på det personlige og videnskabelige plan. - Barnets historie er meget vigtig.
En gang om året får de foretaget Kuno-Beller-testen. I denne test bliver de testet i:
- kropsbevidsthed
- omverdensbevidsthed
- social-følelsesmæssig udvikling
- leg
- sproglig udvikling
- tankemæssig udvikling
- grovmotorik
- finmotorik
Dokumentation:
En gang om året bliver der afleveret et behandlingsoplæg om hvert barn som har et omfang på ca. 20 sider. Den indeholder blandt andet:
- Hvad er det de gerne vil arbejde med barnet med
- Hvad er der sket siden sidst
- Kardex (Som er oversigt over hvad de har spist, hvor meget de har spist, om de har gang i maven, oplevelser, hvorfor barnet er glad/vred)
- individuelle observationer og analyser - (Hvorfor er drengen pludselig udad reagerende?)
Min reflektion:
Jeg synes et hus som Møllehuset er et meget spændende hus da det har med børn at gøre som vi måske ikke alle forstår. Jeg synes det er dejligt at høre hvordan de får huset og dagligdagen til at fungere så "almindeligt" som muligt. Det lyder super spændende med stimuli-rum hvor de kan få slappet af og stimuleret sig selv. Man kunne virkelig mærke på Conny hvor livsbekræftende det er at arbejde sådan et sted. Glæder mig til at finde ud af om det er noget for mig, da det er spændende med nogle udfordringer i hverdagen hvor svaret måske ikke ligger lige for fødderne.
mandag den 26. november 2012
John Dewey
Den kære John Dewey blev
født i det herrens år 1859 og gik bort 1952. Han døde i en alder af 93 år. Han var
en amerikansk filosof og pædagog. Ydermere underviste han på universitet i
Chicago, hvor han var professor i filosofi, psykologi og pædagogik. Han ragede
dog uklar med universitetet da han mente at man forsøgte at styre skolen
ovenfra. Derfor flyttede han til Columbia Universitetet i New York.
Dewey har haft stor
indflydelse på den progressive skolebevægelse i USA, og har også tidligere være
inde over pædagogisk rådgivning i Kina og Sovjet.
Han fremsatte en grundig
kritik af den traditionelle skole, mens han samtidig forholdt sig tillige
kritisk over for de progressive skoler.
Menneskesyn
Deweys menneskesyn er
inspireret af Darwins evolutionsteori, samt Hegels filosofi og pragmatismen,
som Dewey selv var medskaber af.
Han har et naturalistisk
menneskesyn, der vil sige at mennesket handler pr. automatik ud fra biologisk natur.
Valg træffes ud fra det
man lever i, og man har svært ved at tænke ud over det. Det er Deweys
opfattelse at en væsentlig del af opvæksten er, at mennesket drager erfaringer
og derved handler ansvarligt som voksen. Børn og unge bør være mere fremadrettet,
og de voksne bør forberede børnene på den verden de kommer til at leve i, og
ikke den verden de allerede er i.
Grundlæggende værdier
John er ophavsmand til
begrebet ”Learning by doing”, der direkte oversat jo betyder læring gennem
handling, som hører hjemme under erfaringspædagogikken.
Målet med opdragelsen/pædagogikken
Dewey
påpeger at betydning ved at opstille mål er sundt for mennesket for forfølge de
målsætninger man har sat sig for at virkeliggøre dem. Impulser og ønsker er en
forudsætning for opstilling af mål.
Forholdet mellem voksen/professionel og
barn/bruger
Selv helt små børn har
en forståelse for hvad der er rigtigt og hvad der er forkert adfærd i et
fællesskab. I den traditionelle skole blander læreren sig ofte og fungerer som
autoritet fordi en klasse er en klasse og ikke en social gruppe.
Metode/midler til at opnå målet
Erfaringsprocesser:
Hindring – analyse – hypotese – eksperiment.
Dette bruges til at løse
en hindring for at skabe ligevægt, dette gentages indtil man er
tilfredsstillet.
Samspil mellem ydre og
indre vilkår:
Ydre vilkår = barnets
miljø og påvirkninger det udsættes for.
Indre vilkår = barnets
erfaringer, evner og interesser.
Vækstprincip:
Dette er Deweys
overordnet livssyn. Dewey betragter det som naturgivet.
Erfaringer kan ikke
ophobes og sættes op ved siden af hinanden. Gør man en erfaring er man ikke
helt den samme som før. Ens virkefelt bliver udviklet, fx ved at lære at cykle.
Når man først har lært at cykle én gang, skal man ikke lære det igen.
onsdag den 7. november 2012
Dobbelsocialisering
Begrebet dobbeltsocialisering kan ses i Lars Denciks
sommerfuglemodel.
I denne model har man barnet i midten og på den ene side forældrene, og på
den anden side børnene og personalet i daginstitutionerne. Her er barnet
"fanget" mellem to arenaer, hjemmet og institutionen. I de
forskellige arenaer er der forskellige forventninger til barnet, så barnet er
nødsaget til at indordne sig. I hjemmet er barnet unikt og der er forventninger
fra søskende og forældre. I daginstitutionerne er barnet en ud af mange, og der
er større forventninger til at barnet f.eks. kan klare sig selv, end der
er i hjemmet.
Dobbeltsocialiserings begrebet er kritik af de sociologiske
begreber primærsocialisering og sekundær socialisering. Nu kan man ikke længere
tale om at hjemmet er det primære socialiseringssted. I dag er det næsten
lige.
Historisk set opstod dette begreb da kvinderne kom ud på
arbejdsmarkedet og børnene skulle ud i institutionerne. Børnene blev ikke mere
passet af mødrene, men blev passet af udefrakommende i institutionerne. Børnene
bruger snart mere tid i institutionerne end de gør med forældrene og derfor er
dobbeltsocialisering et vigtigt begreb.
Kilder:
Dencik, L (1999): ”Små børns familieliv – som det formes i samspillet med
den udenomsfamiliære børneomsorg”
Dencik, L. og Jørgensen, P. S. (red.) (1999): Børn og familie i det
postmoderne samfund. Hans Reitzels Forlag
Mine egne notater fra 23/10-12 om socialisering
Abonner på:
Opslag (Atom)