Mediepanik

Når man snakker om medier som f.eks. Ipad er dette en forholdsvis ny opfindelse. Det er et rigtig godt middel at bruge f.eks. i sit pædagogiske arbejde. Dette kan godt give anledning til mediepanik blandt f.eks. ældre pædagoger der aldrig har haft en Ipad mellem hænderne. Denne mediepanik kunne også skyldes at denne ældre pædagog ikke er vokset op blandt en masse medier, ligesom min generation er. Her har man haft masser af medier i sin barndom og har måske lettere ved at bruge de nye medier i sit pædagogiske arbejde. 

Link til nogle gode artikler om nye medier: 

http://www.e-pages.dk/uccny/3/

Den almindelig mening af disse nye medier er den mening man selv har om mediet. F.eks. hvis man har en mening om at det er for tidligt at indfører Ipad i børnehaven hvor børnene kun er 2-6 år. Nogle har den mening at børn skal lege mens de er små og ikke sidde klistret til en skærm hele siden barndom. På den anden side har vi den faglige begrundelse. Her har forskere været ude og forske i netop denne problem stilling og fundet ud af, at det er en god måde for børn at starte med at lære på, samtidig med at der er sjovt. Den faglige begrundelse er så, at en ligevægt mellem leg med f.eks. Ipad og leg i naturen er godt for børnene og de vil hermed have nemmere ved at følge med i skolen senere, men også i den teknologiske verden der truer udenfor.

Kulturen i undervisningen

I dagens undervisning har vi beskæftiget os med kultur. En ting der har fanget mig meget er hvordan kulture opfattes, og at alle kulturbærer ikke har den samme kultur. Vi har snakket meget om hvor tæt man kan finde forskellige kulture. Muslimer og Kristne har ikke den samme kultur. De har forskellige traditioner i deres kultur og men taler meget om "dem" og "os". Men man behøver ikke tale om en hel religion for at snakke om forskellige kulture. Europæer og Amerikanere har ikke samme kultur, svenskere og danskere har ikke samme kultur. Vi snakkede en del om hvordan bare vi på mit hold har mange forskellige kulture. Vi laver mange ens ting, men den ene har måske fået ideen hjemmefra og den anden har selv fundet på den. Det med at vi har forskellige forforståelser og det er det vi bliver dannet.
Vi snakkede også en del om hvordan f.eks. børnene i børnehaven skal håndteres hvis f.eks. de er lidt vilde eller "uden for kategori/kasse". Vi kom frem til at alle børn jo skal behandles ordentligt, men ikke ens. Man kan ikke behandle "den vilde" og "den stille" ens, da de har brug for noget forskelligt. De opfører sig som de har lært hjemmefra at de skal, som kulturen udtrykker man skal.

Individuel redegørelse

Jeg har fået stillet en opgave om at jeg ud fra bogen "Kulturfortællinger - fortalt med mange stemmer" kapitel 7, skal gøre rede for de to indgange til kulturbegrebet.

Det tværkulturelle forståelse:

I alle kulturer har man forskellige roller. Personerne i de forskellige kulturer har forskellige forventninger til os. Her har man hver en historie man er del af. I den tværkulturelle forståelse for kultur sammenlignes elementer på tværs af de forskellige kulturer. Man kan sige den laver sammenlignende analyser af adfærd. Den sammenligner f.eks. familiemønstre, kønsroller m.m. Modellen lægger op til at fokusere på forskelle og ligheder. Modellen er dog kun brugbar så længe der er enighed om hvad der afgrænser kultur som kultur. Den er god til at pege på tendenser i kulturmødet, dog kan der være risiko for at der kan forekomme stereotyp forestillinger, hvis modellen anvendes ureflekteret. Denne model har også fare for at medføre en etnocentrisk kulturforståelse. Her ses kultur som en lineær udvikling, hvor man altid selv er på øverste trin, og alle udenfor ens egen kultur opfattes som mangelfulde kulture. Derudover kan der også være fare for at en kulturrelativistisk model opstår. Her kan man kun forstå sin egen kultur, og de andre kulture skal "passe sig selv"  

-      

      Den transkulturelle forståelse:

I den transkulturelle forståelse af kultur er det ikke kulturen der er i centrum, men samspillet og konteksten mellem menneskene i den enkelte kultur. Her ses kultur som en evig proces og i hver møde med andre mennesker skabes der kultur. Denne model skal ses i et større globalt perspektiv end den tværkulturelle. På den ene side har vi overklassen med masser af resurser og magt og på den anden side har vi underklassen med manglende resurser og magt. Modellen ser kultur gennem kultur. Man ser kultur ude fra, og den der betragter er også kulturbærer.
Den transkulturelle forståelse taler om selvet, som bliver betragtes som noget der forandre sig i enhver situation og er også betinget af refleksivitet. Selvet fortælles derfor må der være fokus på hvilket sprog der bliver brugt i fortællingen.
"(...) transkulturel psykologi handler i dag om at se kulturer som en fælles udviklingsproces hvor forskellige stemmer kan høres og forskellige handlinger vælges ud fra de valgmuligheder der er i konteksten. Kulturpsykologi handler ikke mere og segregation, kategorisering og adskillelse, men om social ansvarlighed i et globalt perspektiv hvor mange stemmer får rum og bliver lyttet til."(Berliner, 2001: 109) (S. 116 n.)
 

      Herunder skal vi gøre rede for ordene "forforståelse" og "redundans"

Forforståelse: Der er både en usynlig og en synlig del af kulturen. Forforståelsen er den usynlig del af kulturen. Det er alle de antagelser man har med sig fra sine egne livserfaringer og kulturen som man kommer fra.

Redundans: Forforståelsen muliggøre redundans ifølge antropolog og biolog Gregory Bateson. Redundans betyder at selvom man i en samtale udelader noget, kan modtageren sagtens gætte det udeladte hvis referencerammen er den sammen. Men også kun hvis referencerammen er den samme.  

Til sidste skal vi svare på hvordan man ifølge teksten kan ændre perspektiv.

Man er selv med til at sætte en fælles ramme for forståelsen. Det er nødvendigt at flytte sig for at ændre perspektiv. Det synlige er som sagt kun en del af kulturen. Øjet ser kun delen, ikke helheden. Ved at bevæge sig i tid og rum, kan man herved få flere nuancer med, og måske komme tættere på helheden.

Litteratur: Hede Jørgensen, H. (2004): Kulturfortællinger- fortalt med mange stemmer. Systime Academic